Er du et dyr indeni? Flere og flere unge mennesker, især teenagere, udtrykker en følelse af at identificere sig med dyr. 14-årige Astrid fra Gästrikland i Sverige er ikke alene om at føle det. Hun har åbent fortalt sin mor, at hun nogle gange savner en hale, skarpe tænder og evnen til at løbe frit i skoven.

Denne åbenhjertighed har sat fokus på en interessant psykologisk tendens, der ser ud til at vinde frem blandt unge. Men hvad ligger der bag denne følelse af at være 'et andet dyr'? Og er det et tegn på noget problematisk, eller blot en måde at udforske sin identitet på?

Hvad betyder det at identificere sig med et dyr?

For Astrid handler det om en dyb følelse af samhørighed med naturen og dyrenes verden. Hun føler en længsel efter frihed, instinktiv adfærd og en forbindelse til noget større end sig selv. Andre unge beskriver lignende følelser, ofte knyttet til specifikke dyr, som ulve, katte, fugle eller endda mere eksotiske dyr.

Psykologer forklarer, at denne form for identifikation kan være en måde for unge at navigere i komplekse følelser og finde en måde at udtrykke sig på, som traditionelle ord ikke kan fange. Det kan også være en reaktion på et samfund, der ofte føles fremmedgørende og præget af stress.

En voksende tendens på sociale medier

På sociale medier, især platforme som TikTok og Instagram, er der vokset et fællesskab af unge, der deler deres oplevelser med at identificere sig med dyr. Her bruges hashtags som #Otherkin, #Therian og #AnimalIdentity til at dele historier, kunst og støtte. Disse fællesskaber kan give en følelse af accept og forståelse for dem, der føler sig anderledes.

Er det bekymrende?

Det er vigtigt at skelne mellem at føle en stærk forbindelse til dyr og at tro, man *er* et dyr. De fleste unge, der identificerer sig med dyr, er bevidste om, at de er mennesker, men oplever en dyb følelse af resonans med et bestemt dyr. Hvis følelsen dog bliver overvældende og påvirker en ungs evne til at fungere i hverdagen, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Hvad kan forældre og lærere gøre?

Forældre og lærere bør være åbne og lyttende over for unge, der udtrykker disse følelser. Det er vigtigt at validere deres oplevelser og undgå at dømme dem. I stedet bør man forsøge at forstå, hvad der ligger bag følelsen, og støtte dem i at udforske deres identitet på en sund og konstruktiv måde. At opmuntre til kontakt med naturen og dyr kan også være en positiv vej frem.

Astids historie er blot et eksempel på en voksende tendens, der rejser vigtige spørgsmål om identitet, mental sundhed og vores forhold til naturen. Det er en påmindelse om, at unge mennesker ofte søger nye måder at forstå sig selv og deres plads i verden på.